SUNDHEDSKLINIKKEN – ROBERTUS
Sundhedsklinikken Robertus ligger på børnehjemmet Hawais område. På klinikken kan børnene og de unge få gratis lægehjælp, og desuden følger klinikken op på behandlinger. Robertus bliver i en vis udstrækning også brugt af den lokale befolkning, som ellers ikke har adgang til gratis lægehjælp.
Det er sygdomme som malaria, forskellige infektioner, hudsygdomme, som kan diagnosticeres og behandles på klinikken. Klinikken har gynækologisk undersøgelsesudstyr, mikroskoper, brikse, køleskab mm.
Klinikken drives af lægen Maria Carolina, som også bog og er ansat på Hawai. Klinikken er åben et par gange ugentligt og er bemandet af læge, sygeplejerske og sekretær, hvis løn betales af Papuakids.
I sommeren 2019 besøgte Papuakids Sundhedsklinikken, og her kan I se mere om sundhedsklinikkens arbejde.